Vores sprog slår ikke til. Mit gør ihvertfald ikke. Gang på gang bliver jeg fanget i min egen forståelse af et ord. Jeg bliver begrænset af de billeder, der danner sig på min indre nethinde.
Hvis jeg hører ordet “krise”, ser jeg mig selv stå i hjørnet af et rum, med ryggen ud og næsen ind mod det sted, hvor væggene mødes. Gulvet er nylakeret, og jeg kan ikke engang vende mig om uden at sidde fast i lakken. Handlingslammet. Krise!
Jeg har ladet mig fortælle, at ordet krise ikke findes i det kinesiske sprog. Istedet siger man “farefulde muligheder” eller “vendepunkt”. Her dannes der helt andre billeder i mit sind; optimisme og handlekraft. Det er selvfølgelig muligt, at jeg er blevet bundet noget på ærmet, og at hvis jeg fik den korrekte kinesiske oversættelse af “Krise” at vide, så ville jeg ikke bare stå i et hjørne i et rum med nylakeret gulv, men også have fodlænker, håndjern og blyhat på. Derfor beslutter jeg, at den “korrekte” forståelse af et ord hører fortiden til, og at et levende sprog løbende skal omdefineres og genopdages.
Så de forslag, du finder på mine små videoer, er mine egne forståelser, som de er nu, hvor jeg fortæller om dem. Når du ser dem har jeg måske nogle nye – og måske du finder nogle nye. Hvis du har lyst til at dele dem, så send mig en mail. De fleste af disse fortolkninger er sikkert blevet lavet af andre før. Det er fint – jeg er bare ikke stødt på dem endnu, og da jeg selv får meget ud af dem, håber jeg at andre også kan få glæde af dem.
Jeg har valgt at kalde denne samling for “udansk ordbog”, for jeg vil gøre op med min egen indre Jante, og han er dansk.
Der er kvaliteter forbundet med at være dansk, ligesom der er kvaliteter forbundet med at være en hvilken som helst nationalitet. Jeg er interesseret i at finde kvaliteterne i at være menneske, uanset nationalitet, og jeg må gøre det på dansk, for det er mit modersmål. Samtidigt vil jeg gøre op med de fælder i mit sprog, der begrænser mig; altså: Udansk.
Der er intet politisk eller nationalistisk i det.
Jeg er praktiker. Jeg kan godt lide når ordene er stavet rigtigt, og jeg synes deres oprindelse er spændende, men da det handler om, hvordan jeg bruger ordene nu og her ser jeg fuldstændigt bort fra deres etymologiske og retskrivningsmæssige korrekte brug.
Må sprognævnet bære over med mig.
Mange hilsner
Asger